"Hvem kan vi stole på laver uvildige undersøgelser, som gerne skulle
falde ud til vores fordel. Vi kan forstå, at det er Energinet.dks egne ansatte, der beregner omkostninger for luftbårne elkabler kontra kabler i jorden. Det er ikke en uvildig undersøgelse overhovedet - det minder da lidt om Mafiaen!" siger masteramte tæt på 400 kV-luftledningerne.
Vis mere

Klik her for at læse teksten
Vis mindre

Masteramt familie: I en bolig 5 meter fra 400 kV-ledningerne "fik en kvinde midt i 30'erne konstateret kræft og efter samråd med Rigshospitalet valgte familien at flytte. Derefter stod parcelhuset tomt i 5 år og derpå jævnet med jorden. Ingen turde bo i kræfthuset".
Vis mere

Vi er et ægtepar, der i 2003 flyttede til Vorslunde, fordi min mand skulle overtage slægtsgården efter sine forældre. Vi er 4. generation på stedet og driver gården som en ren planteavlsgård.
Min begejstring for at bo her er ikke stor, fordi der ca. 350 meter i luftlinje fra gården er en 400 kV's transitledning. Jeg er totalt uforstående overfor, at det i 2009 skulle være nødvendigt at importere strøm fra Sverige og Norge og så køre det i luftledninger ned igennem Jylland for at sælge det i Tyskland.
Tør vi overhovedet bo her og udsætte vore børn og os selv for strålingen fra ledningerne, når vi ved, at Rigshospitalet kan argumentere for, at det er kræftfremkaldende?
Vi er ikke uvant med at bo i et farligt magnetfelt. Før 2003 boede vi i Egebjerg, som er en lille landsby tæt ved Horsens. Vi var så 'heldige' at have 300 meter til 400 kV-ledningerne, men en anden familie havde dem over deres have og bare 5 meter fra beboelsen. I dette hus fik en kvinde midt i 30' erne konstateret kræft og efter samråd med Rigshospitalet valgte familien at flytte. Derefter stod parcelhuset tomt i 5 år og derpå jævnet med jorden. Ingen turde bo i kræfthuset.
Jeg er vred og frustreret, ja rasende over, at man i 2009/2010 kan tillade sig at rejse nye master. Jeg forstår ikke, at politikerne ikke er klogere og mener, de opfører sig som en flok børnehavebørn, når de kan lave en studehandel som siger 'Ned med alle 150 kV ledningerne' og 'Op med alle 400 kV-ledningerne'.
Der laves offentlige høringer, men hvor er politikerne? Er de mon ikke til stede, fordi de har røde ører og ikke vil stå ved deres egne handlinger? Er det derfor de sender "stik i rend drenge" som folk fra Energinet.dk og Miljøcentrene?
Hvis vi skulle lægge jord til sådan nogle modbydelige sundhedsfarlige ledninger, så var vi ikke i tvivl om, hvad vi ville gøre: Lade sagen gå i retten og få efterprøvet Grundlovens § 73, som handler om ekspropriation. Jeg er rasende over, at vores dejlige Jylland svines til med transitledninger, som vi ikke selv glæde af.
Ud i Nordsøen med transitforbindelserne!
Elvira Marie Hansen Eriksen,
Vorslundevej 41,
8732 Give
Vis mindre

Magnetfeltramt familie: "Mange familier med bolig tæt på transformatorstationen har fået kræft med dødelig udgang. Hvis de danske myndigheder ikke vil anerkende, at vekselstrøm er farligt, så har de ikke været ærlige og sagt os sandheden."
"Det er en kræftsvulst at bo i Ramme."
Vis mere

Vi er et ægtepar op i årene, jeg er 56 år og Bent er 65 år. Vi har boet i et parcelhus her i landsbyen Ramme i Vestjylland med udsigt over de flade vestjyske marker og tæt på skoven. I mere end 30 år har stedet været hjemmet for familien, som tidligere også talte en lille børneflok på tre. Min mand er barnefødt i Ramme by, og han har endog arbejdet her i en periode på et maskinværksted.

Vi har altid trivedes her på stedet med gode forhold til vore naboer. Men der er et men. Vi har også en nabo, som vi absolut ikke bryder sig om: En stor tom industrigrund som huser en 60/15 kV transformatorstation. Men den ligger så langt væk og godt gemt bag buske, at vi ikke tillægger den noget særligt problem. Dog er vi i de sidste 10-15 år blevet mere og mere usikker på, om den nu også er så uskyldig som den står og gemmer sig i buskadset. Når vore gode naboer får cancer i en al for ung alder, så bliver vi rigtig bange. Vi kan nemlig ikke få et entydigt svar på, hvilke konsekvenser den kan have på helbredet på sigt. Men nu mener vi endelig at have fået svar på mine bange anelser, fordi der er så mange familier der har fået kræft med dødelig udgang og som også boede tæt på transformatorstationen. I den nærmeste familie kan jeg nævne min svigerinde som døde 46 år gammel af kræft og efterlod sig foruden ægtefællen også to børn i skolealderen. En genbo på 45 år som boede 50 meter fra transformatorstationen led samme skæbne og 3 børn under konfirmationsalderen havde mistet deres mor.

Min nuværende nabo, som har transformatorstationen med tilhørende 60 kV kabler så tæt på boligen som det er muligt har haft kræft i et par år. Og i nabohuset er begge ægtefæller døde af kræft. Husene i Ramme skifter tit ejere! Endnu en nabo flytter efter kun at have boet her i 4½ år. Stationen får skylden. Det er en kræftsvulst at bo her. Hvis de danske myndigheder ikke vil anerkende, at vekselstrøm er farligt, så har de ikke været ærlige og sagt os sandheden. Ingen af vore politikere vil bo her, de vil end ikke svare på, om de kunne tænke sig at bo her med børn. Det er ikke mindre end en skandale at foregøgle, at det ikke er farligt. Internettet sladrer om farligheden i Norge, Sverige og Tyskland som kræver forsigtighedsprincippet taget alvorligt og dér kræver politikerne, at elbranchen skal bruge jævnstrøm, når boligerne er tæt på el-ledningerne! Energinet.dk er en magtfaktor som styrer alt og alle og som ikke skal stå til ansvar for de ødelæggelser som de laver i form at meningsløse og sygdomsfremmende transitforbindelser med vekselstrøm.

Skandalen vil næsten ingen ende tage. Pludselig er stationen blevet til en 150/ 60 kV station. Den rager 7,9 meter op i luften, larmer døgnet rundt så haven er ubrugelig og vi kan end ikke holde ud at have vinduerne åbne på grund af denne summende brummen døgnet rundt. Den indeholder 30.000 liter brændbart olie. Olien kan brænde i et gigantisk flammehav, sikke et varmt helvede boligerne kan forvandles til. Projektet var et tys-tys projekt: Ingen lokalplan, ingen høringer, ingen mulighed for indsigelser, ikke et ord om dette projekt, ingen vidste noget som helst før tårnene tronede til vejrs.

Efter at værket blev idriftsat den 30. januar 2009 har vi taget en beslutning: Vi flytter. Det er ikke frivilligt, det er noget Lemvig kommune bliver gjort ansvarlig for, når de tilsidesætter alle demokratiske rettigheder og giver tilladelse til at bygge en så farlig virksomhed i et boligkvarter.

Vi fatter stadig ikke, at kommunen vil have, at vi skal fra hus og hjem. Bare fordi de bygger sådan et uhyre i bymæssig bebyggelse og udvidelsen begrundes med de mange nye møller, som laver strøm til produktion og som ingen kan bruge når vinden blæser, heller ikke udlandet! Sikke en vanvittig politik at bygge noget som måske, måske ikke kan bruges i langbortistan. Lemvig kommune er stort set selvforsynende med energi fra kraftvarmeværket på 21 MW.

Vi har ikke ord for den arrogance som udvises os fra myndighedernes side. Vi er chokerede, føler afmagt, er lamslåede og frustrerede. Hvad gør vi nu? Vi skal begynde helt forfra, vi skal væk. Det er ikke et sted at bo i Ramme i Lemvig kommune.

Jeg er som sagt 56 år. Jeg har opgivet mit arbejde på grund at sygdom, men klarer indtil videre et flex job med lettere arbejdsopgaver. Jeg har længe haft ondt alle vegne, ondt i maven, ondt i hovedet og kan ikke sove ordentligt og så alle de væmmelige piller for at kunne holde smerterne ud.

Vi må flytte, det bliver enden på det. Campingvognen kan vi bo i indtil vi får en erstatning for tabet af hjemmet. Et civilt søgsmål er næste akt.
Jeg græmmes.
Ramme, den 29. oktober 2009
Mona Skougaard
Sundsdahlvej 33
Lemvig.
Vis mindre

Energinet.dk og Vestjyske Net har snigløbet et inkompetent Udvalg for Miljø og Teknik i Lemvig Kommune.
"Energinet.dk er totalt skruppelløs", vi må hurtigst muligt væk, fortæller en lodsejer efter pludselig at have fået en ny nabo, som er en 150/60 kV transformerstation. Myndighedsbehandlingen foregik for 'lukkede døre', og naboerne opdagede først katastrofen, da tårnene rejste sig 7,9 meter op i luften og kun få meter fra eksklusivt parcelhuskvarter. Se billedet. Mastehistorie til bogprojektet.
Vis mere

Klik her for at læse teksten
Vis mindre

Vi kontakter Energinet.dk og får oplyst, at de ikke udtaler sig om enkelt sager og henviser til Ribe Amt. Amtet oplyser, at de ikke har pligt til at oplyse noget om verserende sager, men henviser til bygherre (Energinet.dk). Oplysningerne var så sparsomme, at de "kunne stå på siden af et frimærke", fortæller lodsejer i Vestjylland.
Vis mere

Hej vi er en lille familie, bestående af Rasmus på 8, Lis på 9 og Bo og Marianne. Vi bor på et nedlagt husmandssted på den alternative rute mellem Hodde og Skamstrup.
Marianne er opvokset her på egnen og vi har ingen tilknytning til husmandsstedet bortset fra, at vi har brugt en stor del af vores fritid på at renovere stedet i de sidste 10-15 år.

I midten af august 2006 fik vi kaffen galt i halsen, da vi i JydskeVestkysten læser, at der er planer om at opføre en række højspændingsmaster hen over vores hus. Vi kontakter Energinet.dk. og får oplyst, at de ikke udtaler sig om enkelt sager, og henviser til Ribe Amt. Amtet oplyser at de ikke har pligt til at oplyse noget om verserende sager, men henviser til bygherre (Energinet.dk). Energinet.dk. kontaktes gentagende gange i løbet af de følgende måneder, og vi får lovning på at få tilsendt materiale angående opførelsen af højspændingsmasterne. Materialet bliver udsendt til dagspressen ca. 1-12-2006. Men vi modtager den første skrivelse angående projektet den 6-12-2006, altså efter at oplysningerne er kommet frem i dagspressen.
Ved nærmere eftersyn ser vi, at der med stor sandsynlighed skal stå en mast i vores stue eller soveværelse. Så skal vi da ikke bo i nærheden af masterne, vi skal flytte.

Derefter stiller vi os selv tusinde spørgsmål.
Hvorfor graver man dem ikke i jorden?
Hvorfor orienterede man ikke de berørte borgere før dagspressen?
Hvor skal vi bo?
Har vi råd til en anden bolig?
Er der noget, vi kan gøre for at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der kører rundt i hovedet på os?

Vi melder os ind i 'Foreningen mod den luftbårne vestjyske højspændings motorvej'. Jeg kontakter Siemens, der oplyser, at det kan graves ned i jorden, men det er en del dyrere end luftbårne kabler. Vi samler underskrifter mod masterne på vores arbejdspladser og får en fantastisk opbakning fra kollegaer og ledelse på HTH og Boconcept.
Den information, vi fik af det daværende Ribe Amt og Energinet.dk, kunne stå på siden af et frimærke. Der kom først informationer på bordet, da Helle Carlsen, Beth Lauritsen og Anne Boesen tog sagen i egen hånd. De fik vore lokale politikere, Miljøudvalg og Energipolitisk udvalg råbt op og forklarede dem om sagen.
Vi bliver boende og kablerne kommer i jorden.
Med venlig hilsen
Bo og Marianne Schrøder
Grødevej 47
Vis mindre

"Energinet.dk, som er en offentlig virksomhed, ejet af alle danskere, opførte sig om konger og med en sådan nedladenhed, at nattesøvnen i hele den efterfølgende periode var så godt som ødelagt".
"I dag lever vi stadig i uvished om, om der en dag alligevel gennem kommissioner overrepræsenteret med folk fra Energinet.dk kommer store, grimme og farlige højspændingsmaster hen over vores ejendom", fortæller lodsejer i Vestjylland.
Vis mere

På Vesterbækvej 71 bor i dag med hjemadresse, Tonny 40 år, Helle 41 år og Thea på 3 år. I næsten halvdelen af tiden bor desuden Maria 16 år, Karen Marie 12 år, Jens Peter 10 år og Valdemar på 9 år.

Vi købte ejendommen med overtagelse den 1. maj 2003. Vi besluttede straks, at her skulle vi bo, indtil vi engang ikke længere på grund af alder magtede at passe vores lille paradis ordentligt.

Og det er efterhånden blevet vores lille paradis. Vi ombyggede huset gennemgående i vinter-sommer 2006 og fik gravet en lille sø på vores ene hektar jord. Vi opdrætter vores egne dyr, som vi slagter og spiser og forsøger i øvrigt at leve så sundt og økologisk som muligt af hensyn til vores helbred og miljøet. Vi fik i forbindelse med renoveringen i 2006 således også etableret et pilerensningsanlæg til vores spildevand.

Lige efter at vi var blevet færdige med renoveringen, blev jeg af vores nabo, Frode Kristensen, gjort opmærksom på, at Ribe Amt havde tegnet et par nye streger på regionplantillægget, som skulle bane vej for opstilling af et 400 kV luftbårent anlæg. Disse nye streger, som var blevet indføjet i 11. time, betød, at dette grimme, sundheds-skadelige anlæg ville komme til at ligge mindre end 100 meter fra vores lille paradis på jorden.

Vi var knuste – helt naturligt. Vi læste om sådanne højspændings-anlæg, at de forøgede risikoen for leukæmi hos børn, og så var verden i knæ. Lige efter vi havde overtaget ejendommen, mistede jeg nemlig vores lille, ufødte dreng i uge 35, så et levende mareridt trådte frem i min bevidsthed. Det måtte bare ikke ske, om det så skulle koste os hus og hjem, så turde jeg ganske enkelt ikke at løbe den risiko. At skulle gennemleve et sådant helvede igen, vidste jeg med mig selv, at det magtede jeg ganske enkelt ikke.

Min nabo, Beth og jeg, gik derfor i krig. Med stor hjælp fra andre, som kunne holde hovedet mere koldt, blev vi guidet i gang. Fra alle sider fik vi at vide, at det var Davids kamp mod Goliath og sådan føltes det også det meste af tiden. Energinet.dk, som er en offentlig virksomhed, ejet af alle danskere, opførte sig om konger og
med en sådan nedladenhed, at nattesøvnen i hele den efterfølgende periode var så godt som ødelagt.

Vi dannede en forening, og fik kontakt til en række politikere og så indledte vi et sandt bombardement på pressen og disse politikere.

Vi kæmpede hårdt og længe i vores forening og med en stærk og samlet indsats, lykkedes det faktisk at få projektet væltet i første omgang.

I dag lever vi stadig i uvished om, om der en dag alligevel gennem kommissioner overrepræsenteret med folk fra Energinet.dk kommer store, grimme og farlige højspændingsmaster hen over vores ejendom. Det er rædselsfuldt og vi vil blive ved med at kæmpe for, at Danmark skal befries for disse mastodonter, som skæmmer vores dejlige land.
Indlæg til bogprojektet af Helle Carlsen
Vis mindre

Mastehistorie fra Vejen-Kassø projektet: Man opfordrer Energinet.dk til at indhente "tilbud om jævnstrøm eller i det mindste offentliggøre tilbuddene som ligger til grund for indkøb af de jævnstrømskabler, som skal forbinde Fyn med Jylland."
Vis mere

Billedet viser udsigten fra stuehuset ud over Gamst Søenge Mose.

Det er disse herlighedsværdier, som Energinet.dk vil ødelægge med sit nye projekt.

I 1999 købte vi et nedlagt landbrug med et jordtilliggende på 2,3 ha. Det er beliggende tæt på Gamst Sø og vi ventede på, at netop denne ejendom skulle blive til salg, da min mand er barnefødt på naboejendommen, hvor min svigerfar stadig bor. I dag tæller familien 4 personer og vore to børn på henholdsvis 7 og 10 år får en opvækst i pagt med den natur, som vi alle værdsætter højt. Det håber vi da.

Beboelsen har mod vest udsigt til Vejen Mose / Gamst Sø, som er en sand naturperle. Den har været tørlagt i rigtig mange år, men nu er der oftet en masse penge på at få Gamst Sø genetableret og ganske rigtigt, så stiger vandstanden til glæde for fugle- og dyrelivet. Min svigerfar fortæller, at storken tidligere har fourageret og boet her, den er endnu ikke kommet tilbage, men her er et eldorado for gæs og svaner. Hele genopretningsprojektet kan blive ødelagt, hvis Energinet.dk får held med deres nye masteprojekt.

Fra mit køkkenvindue har jeg også udsigt mod øst til 400 kV højspændingsledninger. De ligger omkring 500 meter væk fra boligen, men til daglig arbejder jeg kun 2-300 fra ledningerne og det er ingen fornøjelse at høre disse evigt summende og til tider knitrende ledninger. Også tanken om sundhedsfaren nager og den forstærkes af dugfriske oplysninger fra nettet.

Højspændingsledninger med tilhørende master er noget, der fylder godt op hos os. Den 25. maj 2003, altså for 6 år siden, blev vi indkaldt til et møde i Skodborg, hvor en ny og dobbelt så kraftig eltransmissionsledning stod øverst på ønskesedlen hos den systemansvarlige, som dengang hed Eltra. Vi følte ikke, at vi overhovedet blev hørt. Alle naboerne har også forsøgt samlet at skrive til Eltra om, hvorfor vi ikke vil have dem, men heller ikke her blev vi hørt. På mødet argumenterede vi for døven øren, da Eltra kun havde en løsning og det var master. Vi forlangte ellers at få gravet de ledninger ned i jorden, men Eltra påstod, at så ville projekteret fordyres med 5 gange. Det var en påstand, for Eltra havde ingen beviser i form af et tilbud fra en kabelleverandør eller nogen form for udregninger. Så vi vil opfordre den nye systemansvarlige, som hedder Energinet.dk, til at gå ind på hjemmesiden www.elijorden.dk og læse om miljøvenlig eltransmission, og få nogen tilbud på jævnstrøm eller i det mindste offentliggøre tilbudene som ligger til grund for indkøb af de jævnstrømskabler som skal forbinde Fyn med Jylland. Hver gang vi forlanger ledningerne i jorden, så får vi at vide, at det er meget billigere med 'el i luften'.
Nu er det jo sådan, at Energinet.dk forvalter elforbrugernes penge og ikke statskassens, og hvis vi forbrugere entydigt forlanger at få lagt strømmen miljøvenligt (som jævnstrøm) i jorden, så skal Energinet.dk ikke komme og diktere os noget andet.

Der har været en mastemodstandsgruppe i Skodborg med Ahrendt Schmidt i spidsen, men vi har ikke hørt noget til dem i lang tid. Vi har fået en bog fra maj 2005 på 310 siden om hele flytningen og transitlinien, men trods det omfattende materiale ved vi i dag ikke præcis, hvor den nye ledning skal gå. Det bedste bud på en fremtidig linieføring kommer fra internettet med tegninger der viser, at masterne kommer over vores lade eller over indkørslen.

At en udvidet masterække pludselig skulle kunne flyttes hen over vores hoveder, fatter vi ikke. Det er noget der påvirker os meget. Vi er nærmest gået i koma. Her sker ikke noget selvom stedet trænger til en energirenovering og moderniseringer inde i huset, for vi vil under ingen omstændigheder blive boende her med sådan en nabo. Den vil ødelægge alt, hvad vi holder af. Vi ved ikke, hvor vi står, selvom det nu er på 7'ende år vi skal høre om de master.

Efter at brave folk i Vestjylland for et par år siden forpurrede en ny vestjysk elmotorvej, blev der nedsat et el-infrastrukturudvalg og resultatet af deres arbejde er, sådan som jeg forstår det, at de nuværende el-motorveje kan bibeholdes. Nye el-motorveje kan ikke etableres på andre matrikler. Vi vil fastholde, at der ikke skal ske en udvanding af rapportens resultat. Desuden har vi med interesse læst, at sjællænderne ikke har fået så meget som en eneste ny vekselstrømsmast siden 1980'erne, men derimod miljøvenlige 400kV- jævnstrømskabler, som forbinder Sjælland med Tyskland. Jyderne vil ikke finde sig i at skulle stilles ringere end sjællænderne, vi vil ikke have vores jord omdannet til et forurenet elhelvede for at udlandet kan få billig eller gratis havvindmøllestrøm fra Nordsøen!!

Dertil kommer ny tilgængelig viden om magnetfelterne som affødes af vekselstrømsledningerne. Der er ikke skygge af tvivl om, at det er livsfarligt at opholde sig i dets nærhed og afstanden er problematisk helt ud til 600 meter fra 400 kV-ledningerne. Det her handler ikke bare om børneleukemi, men om alle former for cancer i en al for tidlig alder. Tiden arbejder for jævnstrøm, det gør den i al fald i Tyskland, hvor strømmen fra Borkum 2 havvindmøllepark produceres og transporteres som miljøvenlig strøm frem til el-brugerne.

Vi er klar til at tage kampen op mod enhver form for master eller såkaldte underborede vekselstrømskabler, der rykker nærmere på os, og det betyder, at vi ikke vil tøve med at lægge retssag an mod den myndighed, der vil godkende sådan et farligt og skæmmende projekt. Det hører ingen steder hjemme i dette årtusinde at bygge nye masterækker.

Conni Gram Sønderskov
Søengevej 5, Gamst
Vejen, den 14. maj 2009 
Vis mindre

"For meningmand er det soleklart, at man ikke kan ekspropriere til nye linjeføringer uden at kunne dokumentere et reelt behov!" Den politiske vedtagelse af elmotorvejen er klart ulovlig, fortæller lodsejer fra Vejen.
Vis mere

Vi er en ung tilflytterfamilie med 2 børn i førskolealderen, som købte stedet i 2002. Det er en nedlagt landejendom, som brændte i 1992 og efterfølgende blev der opført et nyt stuehus. Selvom adressen er den befærdede Koldingvej, så mærker vi intet til trafikken, fordi stuehuset ved genopførelsen samtidig blev trukket mindst 100 meter tilbage fra landevejen. Naturen er storslået og med i overvejelserne, da vi købte stedet var også, at den nærliggende elmotorvej ligger 1000 meter fra vores lille paradis. Vi er meget glade for at bo her og vi vil kæmpe for at her også i fremtiden er et godt sted at bo.

For ca. 3 år siden fik vi et brev fra Energinet.dk som meddelte os, at 400 kV transitmotorvejen blev flyttet tættere på vores bolig. Der blev ikke meddelt noget alternativ og det føltes som om blodet forsvandt fra benene. Hele vores verden gik i stå. Vi er dybt frustrerede over at vide, at de summende, til tider gnistrende el-ledninger skulle rykke tættere på os. Det betyder, at al form for renovering med lavenergiruder og efterisolering og lign. er sat på stand by.

Fremover kan der forventes høringsprocesser og vi får beroligende breve fra Energinet.dk med det formål at lodde lodsejerstemningen så en ny masterække kan placeres der, hvor mastemodstanden er overkommelig for Energinet.dk. Den proces er i sig selv afskyelig at satse på den svageste modstand inden en ny og dobbelt så kraftig masterække bygges. Vi føler, at den såkaldte demokratiske proces med stormøder og høringer er total nytteløs, hvis man tror, at det kan ændre noget på beslutningen om at skamfere det jyske landskab med en aldeles overflødig luftbåren el-ledning. Det eneste formål med denne proces er at trække tiden i langdrag for at vi lodsejere psykisk skal køres trætte. Energinet.dk venter på, at vi smider håndklædet i ringen.

Nu kunne man forvente, at vore politikere ville stille sig i kø for at hjælpe borgerne med at finde et alternativ til en luftledningsløsning. Men vore politikere hjælper ikke sine egne borgere. Vejen kommune sender bare aben videre og det vil sige, at de kæmper selv for at blive fri for donaumasterne og sender dem videre til borgerne. Officielt siger kommunalpolitikerne, at de intet kan gøre for os. De har opgivet.

Vi forsøger at sætte os ind i lovgivningen ved at studere www.elijorden.dk og det er ganske interessant at læse om KONTEK-forbindelsens tilblivelse som et 400 kV jordkabellagt jævnstrømskabel. Oprindelig blev den 170 km lange strækning godkendt af Energistyrelsen efter Elforsyningsloven §5 stk. 1 , nr. 5 , men efter at sjællænderne havde sat sig ind i lovgivningen blev projektet ændret og godkendt efter Planlovens §3 stk. 2 fordi der her var tale om nationale og samfundsmæssige hensyn, der talte herfor. Sagt på dansk skal vi tage stilling til om denne masterække handler om transit eller om forsyningssikkerhed for danskerne. Her kommer Energinet.dk os til hjælp og skriver, at behovet for ledningen begrundes med (Citat af Energinet.dks brev af 5. nov. 2008): "Flere vindmøller og dermed indpasning af markant mere vedvarende energi samt stigende transport af strøm i et internationalt el-marked til gavn for konkurrencen og dermed forbrugerne gør, at den eksisterende ledning ikke længere er stor nok til at dække behovet for strøm". Tydeligere kan det ikke siges, at med et behov for mere transit-el så er det Planloven der skal bruges for godkendelsen og ikke Elforsyningsloven (handler om danskernes forsyningssikkerhed).
Med så åbenlys forkert beslutningsgrundlag og efter at have sat mig ind i Midtjyske Nets pludselige opgivelse af el-motorvejen på Østdjursland i 1998, da alternativet til en ny elmotorvej på Djursland var en retssag med grundlovens § 73 om almenvellet, så skal projektet også opgives her i Midtjylland. For meningmand er det soleklart, at man ikke kan ekspropriere til nye linjeføringer uden at kunne dokumentere et reelt behov!!!
Jeg er vidende om, at E45 el-motorvejen har en effektoverførsel på mere end 3000 MW og den nuværende Midtjyske El-motorvej har en effektoverførsel på 2000 MW og luftledningen fra Idomlund og sydover kan overføre mere end 1000 MW. Jyllands samlede forbrug er maksimalt 3000 MW så vi kan kun opfordre Energinet.dk og lovgiverne til at tage den lille lommeregner frem og revurdere de allerede eksisterende elmotorveje og se at få dem kabellagt miljøvenligt som sjællændernes KONTEK-forbindelse.
Vi vil under ingen omstændigheder kunne leve med, at Vejen-elmotorvejen kommer tættere på os og vi vil gå rettens vej, hvis det skulle blive nødvendigt.

Simon og Birgitte Havelund-Nielsen
Koldingvej 36
6600 Vejen
Vejen den 25. april 2009
Vis mindre

"Energinet.dk optræder bedrevidende og arrogant, og hvis der stilles et ubehageligt spørgsmål helt ind til benet, så svarer Kristian Andersen fra Energinet.dk, at man ikke vil tale med mig på det niveau!", fortæller lodsejer i Vejen.
Vis mere

Min familie og jeg bor tæt på Den Midtjyske Elmotorvej på en nedlagt landbrugsejendom "Andstbrohus". Den har været i slægtens eje i hvert fald tilbage til 1850. I bogen: "Gennem de jyske udmarker" fra 1949, står der: "Ved vejkrydset ude ved Andstbro lå for 75 år siden på samme plet hjemmet; endnu ligger et lille husmandssted, 5 fag hus med 3 td.land på en nøgen sandbanke."
I 1990 overtog jeg stedet efter mine forældre og stuehuset gennemgik en fuldstændig renovering.

Som nærmeste nabo har vi udsigt til de larmende og ualmindelig grimme donaumaster, som fungerer som transitvej for eloverførsler mellem Norge og Tyskland. Den skaffer solide eksportindtægter til landet og Energinet.dk er netop i gang med udvidelsen af transitforbindelsen mellem Danmark og Norge fra 1000 MW til 1600 MW. Denne udvidelse medfører et såkaldt flaskehalsproblem ved den videre transport med mindre Elmotorvejene gennem Jylland udvides.

Den nuværende renoveringsmodne elmotorvej ligger ca. 225 meter vest for stuehuset. I forbindelse med renoveringen af masterækken er det meningen at flytte hele masteskoven øst for stuehuset, men Kristian Andersen fra Energinet.dk kan/vil ikke oplyse om det bliver 300, 400 eller 500 meter i forhold til den nuværende masterække.
Gennem AKTINDSIGT har vi fundet ud af, at der har været ført forhandlinger mellem Vejen Kommune og Ribe Amtsråd og Energinet.dk. Vejen kommune ønsker at kunne udvide sit industriområde, men er hæmmet af den gamle masteskov og derfor er der ført forhandlinger om en flytning af linieføringen.

Med flytning af masterækken mod øst opstår imidlertid et nyt problem: Den vil komme tættere på min ejendom, måske omkring 150-180 meter og komme til at gå langs Søengevej ved Gamst Sø. Set med miljøbrillerne er dette et utilgiveligt projekt. Gamst Sø er for bl.a. EU midler igennem de sidste 3-4 år blevet genoprettet med efterfølgende jordfordeling. Søen er om vinteren hjemsted for 80-100 svaner, og jeg kan hver morgen opleve dem flyve mod vest til Vejen Mose eller også flyver de mod syd til Kongeåen. I begge tilfælde vil de komme i karambolage med en eventuel ny elmotorvej!
Fra aktindsigt på Djursland ved jeg, at Naturfredningsnævnet /naturklagenævnet lukker øjnene for alle tiltag, der kommer fra den systemansvarlige, så i mastesager er dér ingen hjælp at hente.
Man må undres over, at hvad miljøkontoret kan gøre godt med den ene hånd for naturen, kan nabokontoret ødelægge med den anden. Når vi tilmed betaler masser af grønne afgifter spørger vi os selv: Til hvad nytte? Det synes farceagtigt at betale skat til det cirkus.

Vi føler, det er en katastrofe at få udsigt til et område med en masteskov, når vi havde forventet, at det skulle være et naturområde. Energinet.dk fører os bag lyset med halve sandheder og direkte løgne, idet de påstår at man ikke kan kabellægge på 400 kV niveau over lange afstande. Energinet.dk forsøger at snigløbe os. Man vil ikke svare på, hvad prisen er for den sjællandske KONTEK-forbindelse. Kan det være rimeligt, at sjællænderne kan få kabellagt, mens jyderne åbenbart har god plads, men ikke hvis vi vil have bare lidt natur tilbage? Er det fordi, vi har et forkert postnummer? Energinet.dk optræder bedrevidende og arrogant, og hvis der stilles et ubehageligt spørgsmål helt ind til benet, så svarer Kristian Andersen fra Energinet.dk, at man ikke vil tale med mig på det niveau!

Som tidligere fabrikant i Danmark og England ved jeg, at den der producerer varen også har pligt til at betale for fragten. Det er altså ikke nok, at transitlandene betaler for selve transitten gennem ledningsnettet, de må også betale for, at forbindelsen etableres miljøvenligt, og det betyder, at vi forlanger en KONTEK-forbindelse på jysk grund. Vi er i fuld gang med at planlægge et foretræde for Miljø- og Planlægningsudvalget, ligesom vi allerede har fået tilsagn om juridisk assistance til at føre en retssag mod planlæggerne / lovgiverne af disse luftledninger. Vi er af den klare opfattelse, at linieføringen intet har med forsyningssikkerheden for danskerne, men den alene skal tjene et transitformål. Vi kan nemlig heller ikke få svar på, hvem der kommer til at mangle strøm, såfremt masteskoven ikke bygges eller saneres væk.

Vi har det dårligt med at bo her, fordi Energinet.dk har forpestet stedet med løgne, fortielser og bedrag. Det kan ikke gå stærkt nok med at få sat den offentlige myndighed på plads, så borgerne, som skal leve her, kan få indflydelse på en miljøvenlig kabellægning. Vi forlanger at få det sidste ord i denne sag.
Vi vil ikke kunne holde ud at blive boende her med en ny masteskov.

Poul Erik Morthensen og Grete Hansen
Koldingvej 32
6600 Vejen
Vis mindre

"Hvem skulle tro, at vi i dagens Danmark har et statsligt selskab, Energinet.dk, som stort set kan slå de streger i landskabet, som de har lyst til, uden at tage hensyn til de mennesker, der bor der og uden at vise noget kendskab til demokratiske spilleregler" fortæller lodsejer i Hodde i Vestjylland.
Vis mere

Maste/kabelhistorie fra Horns Rev 2 til transformerstation Endrup.

Vi er et ægtepar, som har bygget et nyt stuehus på en nedlagt ejendom med en pragtfuld beliggenhed i Varde Ådalen. Herlighedsværdierne ville næsten ingen ende tage, for ådalen skulle genoprettes for mange millioner kroner, med støtte fra EU.
Vi er tilflyttere, og stedet blev fundet efter lang tids søgen. Her skulle være en uforstyrret natur med dufte og lyde, som kun findes på steder, der er uforstyrret af larmende trafik og elektriske forstyrrelser. Verdens skønneste sted fandt vi på Grødevej tæt ved en å og med frit udsyn over store åbne marker, som er omkranset af spredte træbevoksninger på en randmoræne.
Men idyllen blev med et slag vendt fra glæde til dyb frustration. Jyske Vestkysten bragte en dejlig forårsdag i 2006 en artikel om en ny højspændingsmotorvej, og det var planen at spolere ikke blot vores lille paradis, men hele den vestjyske natur. Det fremgik af avisartiklen, at vi skulle have en 400 kV-ledning tæt på vores hus, og masterne skulle pryde ådalen! Vores hjem var simpelthen forsvundet under en fed sort linie.
Hvem skulle tro, at vi i dagens Danmark har et statsligt selskab, Energinet.dk, som stort set kunne slå de streger i landskabet, som de havde lyst til, uden at tage hensyn til de mennesker, der bor der og uden at vise noget kendskab til demokratiske spilleregler. Hvorfor skal vi læse i avisen, at der er sådanne planer, og hvorfor bliver vi ikke informeret direkte? Og hvordan er den lovgivning, der tilsyneladende giver selskabet lov til at agere, som de gør?
Hvis Energinet.dks planer blev gennemført, ville vores tilværelse ændres til et mareridt, hvor nærmeste nabo var ikke én men en uendelig række af 42 meter høje gittermaster. Bare tanken om, at vi ikke kunne kigge ud af vinduet uden at se disse mastodontmaster, gav os kuldegysninger, og vi var enige om, at enten måtte Energinet.dk droppe deres projekt eller også flyttede vi.
Mere information fra projektmagerne fik vi på et orienterende møde kort tid efter. Et fællesmøde for både den øst-vest gående og vores nord-syd gående linieføring. Det udviklede sig til et protestmøde, hvor alle forlangte kablerne i jorden, ligesom der blev rejst tvivl om nødvendigheden af lige netop denne linieføring. Vi blev klar over, at Energinet.dk ønskede elmotorvejen, fordi strømmen fra alle offshore møllerne i Nordsøen skulle sendes ud af landet, ikke blot fra Horns Rev 2, men på sigt ville der komme mange flere møller efterhånden som ledningsnettet kunne aftage strømmen. Kabellægning var ikke en mulighed, da det drejede sig om måske 10 havmølleparker og hver møllepark er på 200 MW. Energinet.dk ønskede en gang for alle at gennemføre et langtidsholdbart projekt.

Energinet.dk optrådte selvsikkert og arrogant og ville ikke lytte til lodsejerne. Efter et halvt års tid indkaldte Varde Kommune til et orienterende møde, og nu var planerne ændret til et kabelprojekt, som kun skulle føre strømmen væk fra Horns Rev 2. Kablets placering tværs igennem ådalen var tilfældigvis identisk med den oprindelige masterække og ville ikke blive ændret. Dette betød, at vi kunne få et 170 kV vekselstrøms-transitkabel nedgravet 30 meter fra stuehuset.
En sådan løsning kunne vi ikke leve med, velvidende at kablerne nemt kunne flyttes lidt mod øst og derved komme i mere sikker afstand af ikke blot vores bolig, men tillige 3 andre boliger. Magnetfelterne fra et vekselstrømskabel af denne dimension er dødsens farlige. Vi har tidligere haft problemet tæt på, da vores tidligere bolig også kom til at ligge i et magnetfelt, og da vores nærmeste nabo, som havde en vekselstrømsledning hen over huset, fik konstateret underlivskræft og vores hunde fik cancer i en ung alder, ja så gav det os noget at tænke over. Selvom kablerne bliver gemt af vejen under en meter jord, så er magnetfelterne der stadig. Eksperterne er enige om farligheden, og den lille mand ved det også. De undersøgelser, der er lavet i udlandet er så skræmmende, at de ikke kan offentliggøres herhjemme, da befolkningen ville blive skræmt. De officielle danske undersøgelser om magnetfelternes farlighed er betalt af den systemansvarlige, Eltra + Elkraft= Energinet.dk.
Vores vrede over det overgreb, vi blev udsat for betød, at vi besluttede os for at tage kampen op mod Energinet.dk. Vi var medstiftere af foreningerne 'Foreningen mod den Vestjyske højspændingsmotorvej' og 'Landsforeningen for elkabler i jorden' og senere også 'Bevægelsen for Miljøvenlig Eltransmission'.

Forskellen mellem master og kabler er kun visuelt. Nedgravede vekselstrømskabler tæt på beboelser har rigelige mængder af sundhedsskadelige magnetfelter, og så længe Energinet.dk vil bilde den danske befolkning noget andet ind, vil vi bekæmpe vekselstrømskablerne til fordel for lovlige og ufarlige jævnstrømskabler. Vi vil have lige så miljøvenlige løsninger som sjællænderne.
Gennem hele kampen for at undgå skadelige vekselstrømsforbindelser tæt på beboelsen, har vi på nærmeste hold oplevet en total mangel på demokrati. Vi kan sige, at det, vi har været vidner til, ikke er noget, vi er stolte af. Vi har som almindelige borgere været tvunget til at betale store summer for advokatbistand for at opnå muligheden for at få tilkæmpet os rettigheder, som vi kunne have en forventning om, at vore folkevalgte politikere i kommunen ville være garanter for.

Ved udfoldelse af stædighed og en ufattelig arbejdsindsats, godt støttet af Sigrid Bluhme og en dyr advokat, er det lykkedes os at få kablerne flyttet så mange meter væk fra vor beboelse, at vi mener at være uden for kablernes magnetfelt.

Vores tilværelse har ikke været den samme siden foråret 2006, og det bliver den heller aldrig.

Anne Boesen
Gunner Kristensen
Grødevej 36
Hodde, Varde
10. marts 2009
Vis mindre

"Informationen om, hvad det sundhedsmæssigt betød for lodsejerne at have magnetfelter i baghaven kom også fra lodsejerne og konklusionen var, at det er rigtigt farligt at bo i nærheden af ledningerne", fortæller lodsejer på Djursland.
Vis mere

Vi er en ung tilflytter familie med to små børn. Vi købte den lille landbrugsejendom med 1½ ha. og landbrugspligt af en genbo fra nabolandsbyen. Landbrugspligten blev opfyldt med en anselig og givtig produktion af gåseæg til udrugning.

Jeg er ikke den store avislæser, så det kom meget bag på mig, da jeg en vinterdag fik et brev fra Midtjyske Net med en invitation til at deltage i et orienterende møde på Nimtofte Hotel om etablering af en ny masterække igennem Kastbjerg Ådalen. Det, der overraskede mig, var, at det omtalte projekt først var planlagt som et jordkabel-projekt, men nu havde politikerne åbenbart fået ændret projektet til at være et luftledningsprojekt. Fra køkkenvinduet ville vi få udsigt til luftledningerne, som skulle gå hen over staldbygningen, mens gigantmasten skulle stå bag produktionsbygningerne og ca. 100 meter fra stuehuset.

Der var inviteret til et informationsmøde, men det udviklede sig til at protestmøde! Ifølge nettets folk, så var masterne bestemt på forhånd på et højere plan, og det kunne der ikke ændres på. Informationen rakte ikke til at fortælle, hvor masterne kom til at stå i forholdt til min ejendom.

Vi informeredes om, at formålet med den nye masterække var at skaffe strømsikkerhed til Grenaa. Dette blev opnået ved at hænge to, skriver to systemer op på samme mast. Jeg stod helt uforstående overfor, at strømsikkerheden sikredes ved kun at bruge én mast, og som aktiv debat-deltager forklarede jeg, at i tilfælde af overisning af luftledningerne, ville hele systemet kunne kollapse. Hvis formålet med masterækken var strømsikkerhed til Grenaa, så skulle man som minimum hænge ledningssættene på hver sin masterække med mange kilometer mellem sig. Det kunne ikke have sin rigtighed at tale om strømsikkerhed og så lægge hele sikkerheden på samme sted. Det kunne Midtjyske Nets folk ikke svare på. På den tekniske side følte jeg ingen troværdighed fra nettets side, det her lød helt åndssvagt.

Flere borgere mente, at masteprojektet havde noget at gøre med ønsket om at plante en havvindmøllerpark på Kalkgrunden, og strømmen fra møllerne skulle jo føres væk.

Informationen om, hvad det sundhedsmæssigt betød for lodsejerne at have magnetfelter i baghaven kom også fra lodsejere og sympatisører og konklutionen var, at det var rigtigt farligt at bo i nærheden af ledningerne. De mange fremmødte var imod masteprojektet og ingen ville støtte de nye 'skamstøtter'. Midtjyske Net formåede ikke at indfri vore forventninger om at informere om projektet.

Kort efter Mødet på Nimtofte Hotel gik landinspektørerne i gang med at afmærke den nye masterække hos lodsejerne, og de skal roses for ikke at komme i nærheden af mine mark med gæssene.

Ellers har jeg under den efterfølgende mastekamp bidraget økonomisk til at betale advokatsalæret, et læserbrev og kreative ideer.

Mit råd til transmissionsselskaberne er, at hvis man mener noget med at ville give befolkningen forsyningssikkerhed, så skal der kabellægges, og det er på alle niveauer. Kabler kræver ingen vedligeholdelse, og det er sjældent vi hører om, at en gravemaskine har gravet et elkabel over, mens det er ganske almindeligt, at luftledningerne kan rives ned i stormvejr.

Ivan Hougaard
Kastbjergvej 4
8500 Grenaa
Kastbjerg Ådal d. 26/2- 2009
Vis mindre

"Det er noget svineri, at elbranchen uhæmmet over elregningen bare kan opkræve til nye masteprojekter, som menigmand ikke har en chance for at gennemskue", fortæller lodsejer på Djursland.
Vis mere

Vi er 5. generation, der bor på en slægtsgård i en lille landsby ved navn Skindbjerg. Her er rart at være og uden om gårdene, som alle er bygget som i stavnsbåndfilmen, er en enestående dejlig natur. Lige uden for vores dør har vi Skindbjerg Ådalen med en karakteristisk randmoræne, som heldigvis ikke er tilplantet. Vi, som bor her, kan godt få øje på alle herlighedsværdierne uden for landsbyen, og derfor værdsætter og passer vi godt på den.

Anderledes er det med politikerne og folk, som tænker på noget helt andet. Pludselig skulle hele vores verden ændres med et vanvittigt masteprojekt, udtænkt langt fra naturen og med en ukendt dagsorden.

Jeg fik et brev fra Midtjyske Net om deres planer med et nyt masteprojekt, som skulle dele ådalen med 42-44 meter høje master, og jeg skulle også have en af disse hæslige master på min jord og kun 100-125 meter fra gården. Vi blev inviteret til at høre mere om mastesagen på Nimtofte Hotel og det med godt en uges varsel. Vi var forhindret i at komme til mødet, da vi for længst havde sagt ja til en rund fødselsdag. Omvendt, hvis politikerne skulle deltage i møder, så kunne de heller ikke komme med så kort varsel, de skulle garanteret have mindst en måneds varsel. Det er noget svineri at invitere med så kort varsel. Det kunne sådan set også være lige meget om vi mødte op, da politikerne havde bestemt alt inden vi fik noget at vide. Det var et rigtigt tys-tys projekt. Jeg gik ikke op i det, for lige meget hvad vi gjorde, så bestemte politikerne.

Vi flugte masteslagsmålet gennem avisen, og jeg må sige, at vi var ikke spor imponeret over avisens information, da den kun fortalte den halve sandhed. Hvad sagen reelt handlede om, fandt vi først ud af mange år senere: Det gjaldt for elselskabet om at få presset så mange nye masterækker igennem så de senere kunne transportere strømmen væk fra alle havvindmøllerne og så sælge strømmen til udlandet. Det er noget forbandet svineri at påstå, at det er hensynet til forsyningssikkerheden i lokalområdet, at vi skulle have den nye elledning op i en mastehøjde, som dem der pryder E45 motorvejen!
Kort efter informationsmødet på Nimtofte Hotel, gik landmålerne i gang med at sætte pæle i marken, hvor de ville have masterne og uden på forhånd at spørge lodsejerne om lov!

Det er noget svineri, at elbranchen uhæmmet over elregningen bare kan opkræve til nye masteprojekter, som menigmand ikke har en chance for at gennemskue. Hvem tager vare på, at elforbrugernes penge går til lovlige og nødvendige projekter? Det er i al fald ikke kommunal-, amtspolitikerne, folketingspolitikerne eller elbranchen.

Masterne tværs over det halve Djursland var overflødige, for efter at Sigrid Bluhme med støtte af gode naboer, fik stoppet projektet, så har vi levet fint med de gamle saneringsmodne luftledninger ind til Grenaa by. Det var en falliterklæring, at Midtjyske Net måtte opgive masteprojektet. Et projekt, der var inderligt overflødigt.

Hos os fik elselskabet ikke held med at skamfere og mishandle en enestående natur. Men det var ikke gået uden Sigrids gå på mod, stædighed og frækhed til at sætte lovgiverne på plads. Vi ville være meget kede af en ny masterække, og det ville være trist at skulle tænke på at flytte væk.

Leif Rasmussen
Skindbjergvej 38
8500 Grenaa
Skindbjerg, den 2. marts 2009
Vis mindre

"Elselskabet argumenterede imidlertid ud fra forkerte forudsætninger, da behovet for eloverførsel til Grenaa slet ikke var til stede, og efterfølgende levede vi fint uden yderligere el-overførsel til landsdelen", fortæller lodsejer på Djursland.
Vis mere

Vi var en ung familie, som i november 1997 flyttede til Djursland efter at have rejst en del rundt i den store verden. Naturen er hjerteblod hos os, og vi ville egentlig helst bosætte os i Gjerrild, men da der intet var til salg, valgte vi at slå os ned i Skindbjerg Ådalen. Denne ådal er en af rovfuglenes trækruter. Her købte vi en nedlagt landejendom med bindingsværk og stråtag, og hvorfra der er frit udsyn til en enestående smuk ådal.
Lykkefølelsen over at bo så smukt varede kun få måneder, da vi gennem medierne og naboerne erfarede, at Midtjyske Net havde planer om at plaste ådalen til med skæmmende høje gittermaster kun 150-200 meter fra beboelsen, hvorved hele vores udsigt ville være ødelagt. Vi følte os snydt over købet af ejendommen, og vi var enige om at flytte væk, hvis alt, hvad vi værdsatte, skulle spoleres med transmissionsledninger og master. Det ville være uudholdeligt at skulle kigge ud af vinduerne for hver gang at få disse mastodontmaster i lige i synsfeltet.
Vores frustrationer og rådvildhed over at opleve politikernes og Naturfredningsforeningens godkendelse af den totale ødelæggelse af ådalen ændredes til optimisme, da vores genbo, Sigrid Bluhme viste sig som en ihærdig, flittig ildsjæl, der brændte for at omstøde politikernes godkendte masteprojekt. Hun havde en stålfast vilje og tro på, at det var muligt at ændre masteprojektet. Hun havde tiden og evnede at sætte sig ind i en meget kompliceret el-lovgivning og afdækkede den i læserbreve samtidig med, at hun fik os til at føle, at vi havde en fælles sag. Alle kunne bidrage positivt til at få politikerne til at forstå, at dette var en folkesag at ændre masteprojektet til fordel for jordkabler. Vi støttede hende med indsamling af underskrifter, som skulle afleveres hos Miljø- og Energiminister Svend Auken i forbindelse med et foretræde for Miljø- og Planlægningsudvalget og ved donation af penge til advokatbistand. Vi havde stor tillid til, at Sigrid nok skulle klare det.
Som lægfolk argumenterede vi mod eksperter som stærkstrømsingeniører som kun ønskede én løsning, og det var luftledninger. En kabelløsning kunne ikke komme på tale, da elselskabet i så fald ville opgive projektet. Prisen for kabellægning var så dyr, at samfundet ikke ville kunne acceptere det. Elselskabet argumenterede imidlertid ud fra forkerte forudsætninger, da behovet for eloverførsel til Grenaa slet ikke var til stede, og efterfølgende levede vi fint uden yderligere el-overførsel til landsdelen.
Hvem kunne vi stole på og hvem sad inde med sandheden? Vi oplevede sagen som et fordækt politisk spil med en skjult og uigennemskuelig dagsorden. Vi havde ikke tillid til systemet og var bare tilfældige uheldige forbrugere.

Godt et år efter maste-forskrækkelsen kunne vi i ådalen hejse Dannebrog og sammen med Sigrid fejre, at ådalen fortsat er en idyllisk plet på Danmarkskortet.

Pia Sørensen
Skindbjergvej 39
8500 Grenaa
Den 14. februar 2009
Vis mindre

"Vi forstår ikke, at man rask væk taler om grønne løsninger og vi betaler så meget i grønne afgifter, når man samtidig kan tillade noget så grimt som højspændingsmaster i naturen", fortæller lodsejer boende i en ådal.
Vis mere

I 1989 købte vi i Kastbjerg Ådal et landbrug på 24 td. l., og da vores interesser er dyrkning af økologiske grøntsager og økologisk dyrehold, så mente vi, at dette var stedet, hvor vi kunne få et levebrød samtidig med, at vore børn fik et godt sted at vokse op.
I gartneriet fandt vi en niche med dyrkning af økologisk persille og timian, suppleret med økologisk fårekød og anguskød og det er en levevej som vi har fastholdt i alle årene, selvom det på et tidspunkt var usikkert, om vi kunne blive her.

Vi fik nemlig et meget ubehageligt brev ind ad døren fra Midtjyske Net, som meddelte os, at vores ejendom var udset til at skulle have en højspændingsmast. Der blev inviteret til et orienterende møde på Nimtofte Hotel, som vi dog ikke efterkom, da vi ikke mente at kunne ændre på beslutningen og desuden havde vi 3 små børn, så vi kunne heller ikke afsætte tid til den slags.
Det var overrumplende at få at vide, at vi pludselig skulle være masteejere og at projektet var så vidt, at vi kort efter erfarede, at der havde været en landmåler på vores ejendom og med en høj pæl markeret, hvor højspændingsmasten skulle stå, ca. 400 meter fra stuehuset. Sigrid Bluhme, en af vores kunder til økologiske varer, kom en dag forbi og fortalte om projektet og om den manglende lovlighed, og da hun alligevel kom forbi, så fik hun lov til at fjerne den pæl. Vi støttede Sigrid i hendes oprør mod systemet, også da det gjaldt indsamling af penge til advokatbistand. Vi følte sagen var i gode hænder og fulgte med fra sidelinjen i slaget gang. Elselskabet argumenterede ud fra, at det var meget dyrere at kabellægge og da fakts kom frem, undrede det os, at det var meget billigere at kabellægge frem for at hænge ledningerne op i grimme gittermaster. Vi forstår ikke, at man rask væk taler om grønne løsninger og vi betaler så meget i grønne afgifter, når man samtidig kan tillade noget så grimt som højspændingsmaster i naturen. Det hænger ikke sammen kære politikere, det må I da kunne forstå.
Vi finder det fantastisk, at den folkelige modstand mod højspændingsmaster kan ændre tingene og det nytter at sige fra og ikke bare acceptere det, politikerne har bestemt.
Vi har altid vidst, at det ikke var godt at bo tæt på magnetfelterne, men hvor sundhedsskadelig det er, ved vi ikke, da vi aldrig har haft en mast tæt på os, og vi kunne aldrig, aldrig drømme om at købe en ejendom med højspændingsmaster. Vi ville ikke kunne leve med sådan en mast i nærheden af vores bolig og ville derfor flytte.

Vi går ind for økologi og grønne løsninger, lige fra strømmen produceres på vindmøllerne til den bringes miljøvenligt ud til borgerne. Grønt er vejen frem i hele verden.

Gartneriet Højvang v/ Liselotte Jensen
Benny og Liselotte Jensen
Kastbjergvej 3
8500 Grenaa
Kastbjerg, den 10. februar 2009
Vis mindre

"Vi bliver mere og mere bange for de el-ledninger og kan ikke lade være med at tænke på, om de er årsag til sønnens livstruende kræft sygdom", fortæller masteramt fra Rødding.
Vis mere

Vi er en ganske almindelig familie på 2 voksne og 2 børn på henholdsvis 14 og 18 år, der bor på et nedlagt landbrug med 18½ ha. og lige så meget forpagtet. Vi købte gården i fri handel for 16 år siden og drev gården i mange år med køer. I dag er udviklingen gået stærkt med hensyn til stordrift og i den sammenhæng har vi valgt at drive gården med kornafgrøder. Vi har moderniseret boligen og brugt al vores energi på at få gjort stedet til et rigtigt dejligt ønskehjem.

Da vi købte gården for 16 år siden var vi godt klar over, at vi havde en meget dominerende og skæmmende nabo i form af en 42 meter høj 400 kV gittermast, men med en afstand på 280 meter hen til de larmende ledninger mente vi, at afstanden var tilstrækkelig til at vi kunne leve her trygt og uden fare for at få ødelagt helbredet.
Men denne opfattelse blev der sat stort spørgsmål ved, da vores ældste søn for 9 måneder siden fik konstateret testikel kræft. Vi bliver mere og mere bange for de ledninger og kan ikke lade være med at tænke på, om de er årsag til sønnens livstruende kræftsygdom. Måske bliver vi andre også syge af den kraftige højspændingsledning, som døgnet rundt fungerer som en el-transitforbindelse mellem Tyskland og Norge. Vi får i disse år en masse ny havvindmølleparker og vi ved godt, at strømmen ikke kan bruges af danskerne og derfor skal den sælges til udlandet. Møllerne leverer nu så meget strøm, at Energinet.dk har planer om at udvide overførselskapacitaten fra 2000 MW til 2* 2000 MW (mega watt) altså det dobbelte. Ledningen giver landet store eksportindtægter, og vi lodsejerne skal så bare levere jord til masterne, får tilbudt lidt håndøre for at lægge jord til dem og i øvrigt ties der om sundhedsfaren. Vi er fuldstændig klar over, at disse ledninger ikke handler om danskernes behov for mere forsyningssikkerhed, men at de alene skal løse et transitbehov for vore nabolande.
I starten troede vi på Eltra (Eltra var systemansvarlig før det kom til at hedde Energinet.dk), men tilliden er i dag gået fløjten. Vi er virkelig bange for de ledninger. Lodsejerne har i mange år, måske en 5-6 år protesteret mod masterne og fornemmede også, at det nyttede noget, men i dag er den væk. I dag er Energinet.dk lige glade med os, de trækker bare de ledninger ned over os i et nyt design.
For et par dage siden fik vi maste-ramte lodsejere et brev ind ad døren, og her oplyses det, at ledningerne skulle ombyttes med dobbelt så mange ledninger helt fra Viborg til grænsen (Kassø). Anden offentlighedsfase indledes først i 2010 og ekspropriations-forhandlingerne med lodsejerne indledes i 2011. Men her bliver ikke noget at forhandle om, for vi vil ikke have det L--- i luften. Vi vil have de ledninger i jorden præcis på samme måde, som sjællænderne fik deres 400 kV luftledninger skrinlagt og i stedet fik de et 400 kV jævnstrømsjordkabel helt til Tyskland. Vi er indstillet på at køre retssag mod systemet, hvis Energinet.dk ikke vil forstå det.
Brevet fra Energinet.dk har en alvorlig fejl. Det mangler troværdig: Hvordan er det lige med proceduren? Hvornår skal Energistyrelsen godkende Energinet.dks masteprojekt og hvornår skal de respektive kommuner godkende masteprojektet? Kommer de offentlige godkendelser EFTER at I har forsøgt at få almindelige borgere til at godkende erstatningerne? Skal godkendelserne bare være en formalitet? Det er væsentligt at vide, da vi jo ikke kan lægge sag mod et system der først bliver godkendt, efter at erstatninger og ekspropriationerne er forsøgt lusket på plads!
Den nye masterække med nyt design bliver også flyttet så gården fremover ikke får 280 meter til ledningerne, men sølle 48 meter. Det betyder ganske vist, at vi har krav på at blive eksproprieret, men vi vil ikke lade os kyse væk at ussel mammon og vil Energinet.dk ikke forstå, at vi som ligeværdige borgere forlanger en grøn løsning på jeres eksportproblemer, så kan jeg ikke se, at vi kan undgå retssagen. Et hjem er ikke noget man bare opgiver, fordi Energinet.dk har planer om at udvide eksportforbindelserne med Norge og Tyskland. Vi vil simpelthen ikke finde os i at få trukket jeres projekt ned over hovedet!

Vi er meget utrygge ved at bo så tæt på 400 kV-ledningen og da vi på internettet har fået bekræftet, at immunforsvaret svækkes af magnetfelterne fra vekselstrømsledninger, vil vi snarest lade os helbredsundersøge med henblik på at få afklaret, om antallet af hvide blodlegemer er faldet mærkbart.

Den 5. februar 2009
Tina og Frank Johansen
Skodborg Vamdrupvej 13
6630 Rødding
Vis mindre

"Vi troende på, hvad elselskabet sagde, men senere viste det sig, at det ikke passede. I virkeligheden var Midtjyske Net dybt utroværdige", fortæller lodsejer på Djursland.
Vis mere

Vi er en kernefamilie på to voksne og to børn, som i 1994 købte et 15 td.l. stort husmandssted i fri handel. Min kone er opvokset på landet med stor kærlighed til heste og derfor passede det os fint at kunne bosætte os her med masser af plads, frihed og naboerne langt væk i forhold til parcelhuskvarteret. Stedet er vi kommet til at holde rigtig meget af.

Men så en dag fik vi et brev ind af døren, som fik os til at overveje om alt nu også var så idyllisk ude på landet. Midtjyske Net havde planer om at plante en højspændingsmast på vores jord og kun 150-200 meter fra stuehuset. Det var rigtig træls at skulle have sådan en mast i baghaven og have den at se på hver dag. Vi vil slet ikke have sådan en nabo. Ejendomsprisen ville rasle ned, og vi var skræmte ved tanken om sådan er stor og grim gittermast. Vi havde også hørt noget om sundhedsfaren i forbindelse med sådanne ledninger, var der noget om det med kræftfaren, og hvor stor skulle afstanden være til sådan en kæmpemast for, at der ikke var fare for, at vi skulle blive syge?
På det store møde på Nimtofte Hotel fornemmede jeg, at masterne var besluttet, og det kunne der ikke ændres noget på. Midtjyske Nets argumenter var, at en kabellægning var urealistisk dyr og så handlede det også om forsyningssikkerheden, som lovgiverne havde bestemt. Vi troende på, hvad elselskabet sagde, men senere viste det sig, at det ikke passede. I virkeligheden var Midtjyske Net dybt utroværdige.
En af de inviterede til mødet var Sigrid Bluhme, og hvis hun ikke havde sat sig så voldsomt op imod elselskabet, så var de master nok kommet. Det var nemlig ingen hjælp at hente hos politikerne.

Et par år senere blev der alligevel kabellagt på Djursland og med en ny prisliste var det ikke spor dyrt. Vi er glade for at bo her og glade for ikke at skulle være bekymrede for, at børnene ville udvikle leukæmi.

Eva og Carsten Sørensen
Kristiansmindevej 22
8500 Grenaa
Den 1. februar 2009
Vis mindre

"Man ville ikke lytte til almindelige menneskers argumentation. Ja, jeg følte, at vi befandt os i en diktaturstat, hvor der kun var magthavernes løsning", fortæller lodsejer på Djursland.
Vis mere

På Hedevej 11 bor en lille familie på 5 personer. Det er et fritidslandbrug på 12 td.l. med lys og luft og god udsigt ud over markerne og fri for enhver form for elluftledninger.
Dette dejlige sted er mit fødehjem og det er hele familien kommet til at holde meget af. Men en dag kom en nabo forbi og sagde: ”Er du klar over, at der kommer en elledning tæt forbi os, og det er en stor en?” Vi blev lidt chokerede over at høre, at projektet var så langt fremme og uden at vi officielt vidste noget. Det var noget luskeri, at vi ikke fik noget at vide om sådan et stort indgreb overfor mennesker og naturen.
Mere information fik vi på et par borgermøder på Grenaa Gymnasium og på Nimtofte Hotel. Det var mit indtryk, at borgermøderne var noget som myndighederne skulle holde, for det ændrede overhovedet ikke noget på linieføringen. Tværtimod, så oplevede jeg møderne som arrogante og totalt afvisende overfor ændringsforslag med hensyn til linieføringen. Man ville ikke lytte til almindelige menneskers argumentation. Ja, jeg følte, at vi befandt os i en diktaturstat, hvor der kun var magthavernes løsning. Det hele var forud bestemt og det føltes utroligt, at folkets vilje ikke blev hørt.
Mødet på Mimtofte Hotel rykkede ikke noget, men det var tydeligt, at ingen af de berørte lodsejere ønskede de meget høje master. Jeg husker tydeligt fra mødet, at Bent Mikkelsen, politiker i Grenaa Byråd og Amtsrådspolitiker i Miljø- og Planlægningsudvalget i Århus Amt, stod op og forsvarede masterne med ordene: "Det drejer sig om arbejdspladser i Grenaa og dem har vi ikke for mange af". Landbruget var repræsenteret ved Jens Peter Jellesen, og han sluttede mødet med at rejse sig op med en opfordring til de tilstedeværende om at 'tage nu godt imod' folkene, når de kommer og eksproprierer. Sigrid Bluhme ytrede sig også ved at fastslå, at vi ikke ville give så meget som en tomme jord til det projekt. Vi var enige om, at hvis Sigrid ikke kunne ændre tingene, så gik det galt, det er der ingen tvivl om. Amtsrådspolitiker Johannes Flensted Jensen var den eneste politiker, sådan som jeg oplevede det, som lyttede til os og ville os det godt. Som en indledning til mastekampen indbetalte vi 3000 kr. som skulle bruges til advokat bistand, penge som i dag er tabt.

Selv hvis masterne var kommet, så tror jeg ikke, at vi ville flytte, men det ville være rigtig træls hver dag at skulle se på dem. Det var skønt, det var dejligt, det var en hel lettelse at de ledninger kom i jorden og så endda langt væk fra os. Skønt at vi ikke skal have dem at kigge på.

Grenaa, den 21-01-2009
Linda og Jens Christian Sørensen
Hedevej 11
8500 Grenaa
Vis mindre

"Selvom vi skulle have masterne så tæt på os, så fik vi ikke anden information end den, vi kunne finde i avisen", fortælle lodsejer på Djursland.
Vis mere

150 kV Eltransmission på Djursland?
Mastehistorie fra Østdjursland

Vi er en familie på 6 personer, heraf 3 børn, som for 25 år siden fandt dette dejlig nedlagte landbrug med udsigt over store flade marker.
Men sådan skulle det åbenbart ikke være. En dag fik vi at vide af naboen, at der skulle rejses nogle kæmpe store højspændingsmaster meget tæt ved os. Der var noget vi var virkelig trætte af og det gik os på. På et tidspunkt så vi også i avisen, at hvis de kom så ville det blive meget tæt på os, måske 200-300 meter og det ville tage noget af den gode udsigt over de store marker. Selvom vi skulle have masterne så tæt på os, så fik vi ikke anden information end den, vi kunne finde i avisen. Vi følte ikke der var nogen vej uden om og vi skulle bare have de master og det føltes totalt skørt, at man kunne finde på det. Og tænk på, at det var en venstre mand, der stod i spidsen for det projekt, det var virkelig skræmmende. Vi havde hele tiden tillid til, at det var det rigtige, politikerne gjorde, og det var kloge folk, der siger det, og så kan det jo ikke være anderledes.
I dag er det godt 11 år siden vi hørte om masterne skulle komme tæt på os og vi er rigtig glade for, at de alligevel ikke kom.
Lisbeth og Leo Friis
Hedevej 9
8500 Grenaa
Den 17. januar 2009
Vis mindre

Mastehistorie om magtens arrogance. 42-44 meter høje master vil spolere værdifulde naturområder. Hverken priser eller behovet er dokumenteret.
Vis mere

Billedet viser Skindbjergvej og Skindbjerg Ådal med den landejendom, der kunne blive hårdt ramt af elmotorvejen Mesballe - Åstrup, såfremt planerne blev gennemført.

Ejendommen Skindbjergvej 45 blev overtaget af undertegnede, Sigrid Bluhme, d. 1. maj 1997 i forbindelse med en skilsmisse. Siden 1. februar 1977 har ejendommen ellers været et hjem for familien Bluhme på 4 personer. Som det fremgår af billedet er gården trukket 150 meter tilbage fra landevejen og bag engarealet, der huser sjældne orkideer, hæver der sig en ringformet randmoræne. Fra det højtliggende fotoudgangspunkt ligger på højre side 4 markante slugter ned til Havdal, som i Stenalderen var omdannet til Litorinahavet. Det var meningen, at 42-44 meter høje master skulle passere tæt forbi gården, dele Ådalen midt over og fortsætte til venstre for fotoudgangspunktet og videre igennem naboens skovarealer.

Sådanne store flader med vidt udsyn bliver der færre og færre af og derfor er de udpeget som særlige naturbevaringsområder, som vi skal passe godt på. Området har store herlighedsværdier og det var den afgørende faktor, da vi i sin tid besluttede os for, at vore børn skulle vokse op her.

Jeg hørte om masteprojektet første gang, da Midtjyske Net i et brev meddelte mig, at jeg som kommende masteejer kunne få mere besked om projektet på et orienterende møde på Nimtofte Hotel den 26. februar 1998. Det brev kom meget ubelejliget, da jeg netop var på vej ud af døren for at holde en hårdt tiltrængt 4 ugers ferie på Madeira. Ferien blev annulleret på stedet og min første tanke var, da jeg stod med brevet i hånden, at selvfølgelig kunne det lade sig gøre at kabellægge, hvis viljen var til stede. Jeg mindedes en hed mastekamp på Læsø i slutningen af 1950'erne, hvor transitmotorvejen over Læsø blev kabellagt på Statens ejendom, men fremført som masterække på privat ejendom, hvilket den stadig er. Jeg følte en enorm vrede og besluttede på stedet, at enten skulle de master langt væk fra mine matrikelnumre, eller også forlangte jeg at få et nyt hjem med de samme herlighedsværdier. Og den beslutning blev straks bragt i dagbladet Djursland som en stor opsat artikel på lokalsiden.

Jeg havde i en snes år hygget mig midt i ådalen bag en høj tyk tjørnehæk, men genboen fortalte, at masteprojektet havde stået på i årevis og han troede det var dødt, da de ikke havde hørt noget i næsten et år. Naboerne var i øvrigt så trætte af at høre om de master, at de næsten ikke orkede mere, og da jeg så hørte om det for første gang og kom ind fra sidelinjen med ny energi og gå på mod, blev jeg uden at ville det, lederen af mastekampen.

Inden mødet på Nimtofte Hotel stod det klart for mig, at den danske lovgivning var overtrådt på følgende punkter:

1.Planloven var tilsidesat. Et halvt år før projektets igangsættelse burde det annonceres i den lokale avis med anvisning af klagevejledning om adgang til domstolsprøvelse. Den annonce manglede.

2.Masteprojektet hed '150 kV's forbindelsen Mesballe-Åstrup', men det var en 400 kV forbindelse, i daglig tale en elmotorvej, idet masternes højde afgjorde spændingen, som senere var påtænkt at skulle hænge i masterne. Ifølge Jytte Kaad Jensen, Eltra, hænger man aldrig 150 kV luftledninger op i 42 meter høje master.

3.Transformer-arealreservationen lød på 4 hektar og det indikerede ligeledes, at mastesagen handlede om et 400 kV projekt.

4.Miljøreglerne var groft overtrådt, idet luftledningerne skulle gå tværs over 4 markante ådale på Østdjursland.

5.Behovet for masteprojektet var udokumenteret. Mine beregninger viste, at luftledningerne havde en effektoverførsel på 2000 MVA, jordkablerne 700 MVA, mens Grenaas aktuelle behov kun var sølle 33 MVA. Den skjulte dagsorden fandt jeg først ud af i foråret 2007.

6.Grundlovens §73 var overtrådt. Denne paragraf taler om, at der kun kan eksproprieres til anlæg for produktion, transmission og distribution, hvor almenvellet (behovet) kræver det.

7.Tilbud på kabellægning forelå ikke. Bygherren påstod, at kabellægningen ville koste 290 mio. kr., men virkelighedens verdenen, som kun lå to år ude i fremtiden, viste, at kabellægningen kostede 40 mio. kr., fordelt sådan, at 56 meter 170 kV kabler med en overføringskapacitet på 2*200 MVA kostede 30 mio. kr., entreprenørarbejdet kostede 7 mio. kr. og 2 mio. kr. til undergravning ved f.eks. veje, og erstatningerne til de berørte lodsejere udgjorde knap 1 mio. kr. Til sammenligning kostede den projekterede luftbårne elmotorvej 110 mio. kr. eller væsentlig mere end kabellægningen.

Det skal retfærdigvis tilføjes, at kabellægningen i år 2000 er i strid med et EU-direktivet som handler om Forsigtighedsprincippet, idet transmission af el skal ske med jævnstrømskabler. Men da kabellægningen klogelig nok skete langt fra mine matrikler, så blandede jeg mig ikke i ulovlighederne.

En ting er at have ret, det er noget ganske andet at få ret. Derfor blev jeg nødt til at hyre en meget dyr advokat, Uffe Baller, Århus. Jeg magtede ganske enkelt ikke at stå helt alene sammen med den lokale avis at kæmpe kampen ''Davids kamp mod Goliat''. Alle henvendelser til politikere og embedsmænd blev mødt med arrogance, hån og spydige bemærkninger som eksempelvis Lotte Hornemann (V) udtalte: ''Du har sovet i timen, du kan lige så godt opgive med det samme. Vi bestemmer.'' Midler som dyb tavshed fra myndighedernes side, var et særligt ondartet middel, der blev taget i brug. Målet var selvfølgelig at knække mig psykisk. Og var der endelig en enkel hæderlig politiker, jeg kunne stole på, så var det på et fortroligt niveau. Kunne folketingspolitikerne derimod profilere sig i TV2 som en sand ven af naturen og en forståelse for borgernes problemer, så var der ingen grænser for hjælp at hente. Men så snart TV-lamperne slukkedes, var politikerne væk som kom de fra en fremmed planet.

På et tidspunkt blev sagen også for meget for mig, og jeg besluttede at indlede en retssag mod Århus Amt og Energistyrelsen, da jeg mente, det var på tide at få det dyre advokathonorar tilbage via en retssag. Jeg glædede mig ligefrem til at Grundlovens § 73, der handler om almenvellet, skulle prøves for første gang. I samme øjeblik jeg nævnte ordet retssag for Amtsborgmester Johannes Flensted Jensen (A) på Amtsgården den 25. nov. 1998, så blev masteprojektet aflyst, idet han personligt ville bede landes energi- og miljøminister Svend Auken om at aflyse projektet. Et ord var et ord, og så tog jeg til Madeira med et års forsinkelse.

Retsbevidstheden har fået et alvorligt knæk. Det er dybt forfærdeligt at opleve, at folketings- og lokalpolitikerne ikke interesserer sig for at overholde den lovgivning, de selv har underskrevet eller selv har gennemført eller sat i verden til for at skulle overholde. Det har åbenbart ingen konsekvenser for politikerne, de stiller op igen og igen for de politiske partier og bliver genvalgt til Folketinget og som amtspolitikere. Det er skræmmende, at politikerne kan slippe godt fra sådant et overgreb mod en sagesløs befolkning. Politikerne kerer sig ikke om såvel den menneskelige som den økonomiske (advokathonorar = 62.500 kr.) byrde, der påføres en sagesløs befolkning. Dette her handler om MAGTENS ARROGANCE af aller værste skuffe.

Et blik på kortet over det overordnede el-transmissionsnet viser klart, at der er eksproprieret god dansk natur i strid med energilovene. Det er derfor ligetil at forstå, at den vrede, der er opbygget hos tidligere master- og transmissionsramte, har resulteret i dannelsen af 'Landsforeningen for elkabler i jorden', 'Frie elforbrugere' og Bevægelsen for Miljøvenlig Eltransmission. Vort mål er at få kabellagt hele Danmark og for at dette kan blive en realitet, er det nødvendigt at anvende jævnstrøm til transitopgaver. Det er muligt at må dette mål, når vi lytter til kabelproducenterne og energiprofessorer fra Ålborg Universitet. Med udsigt til erstatninger i millionstørrelsen (Jørgen Lykkemark fra den Østjyske Elmotorvej), så er det også et spørgsmål om, hvor længe politikerne kan holde til ensidigt at lytte til de masteglade, som i dagens Danmark hedder ''Energinet.dk'' eller ''Energinet Danmark''.

Sigrid Bluhme
Skindbjergvej 45, 8500 Grenaa
d. 23/11 – 2007
Redigeret den 4. december 2008
Vis mindre

Mastehistorie: "Det var så forfærdeligt at skulle være nabo til disse rædsler og hvad med børnene...Man føler sig total magtesløs, når der besluttes sådan noget hen over hovedet på en".
Vis mere

Det var en forfærdelig omgang.
På adressen Kristiansmindevej 16, Thorsø Mark bor Niels Holger og Gerda Rasmussen med vore 2 halvvoksne sønner.

Vi købte landbrugsejendommen for 30 år siden i almindelig fri handel og har i mange år drevet den traditionelt med husdyr.
Her på denne dejlige plet jord havde Midtjyske Net planer om at plante 42 meter høje stålmaster lige uden for vores stuehus. Den nye masterække skulle gå ca. 70 meter fra stuehuset og hele 3 stålrædsler skulle der findes plads til på vore marker. Det projekt påvirkede os rigtigt meget, og det kørte hele tiden rundt i hovedet på os. Det var så forfærdeligt at skulle være nabo til disse rædsler og hvad med børnene, og dyrene som skulle græsse ude på marken under masteledningerne? Hvem ville købe sådan en gård med disse ufattelig grimme stålmaster? Ville vi overhovedet kunne sælge gården med sådan en værdiforringelse, som masteprojektet ville give? Vi overvejede, om vi overhovedet ville være her, for vi var ikke flyttet på landet for at have sådanne naboer. Det masteprojekt gør ondt langt ind i en.
Jeg kan ikke forstå, at man kan tage sådan en beslutning på tærsklen til det nye årtusinde og man føler sig total magtesløs, når der besluttes sådan noget hen over hovedet på en. Jeg blev syg ved tanken om, at masterne skulle stå hos os, og de fyldte hele min dag og hver eneste dag. Hver gang vi mødte naboen, så gik snakken om masterne. Vi kiggede ud over markerne og kunne ikke forestille os landskabet med master, som totalt ville spolere alt det, vi holdt så meget af.

Som mor spekulerede jeg også på, hvordan magnetfelterne ville påvirke børnene og hvad med dyrene. Jeg var dybt rystet og det fyldte ufatteligt meget, dag og nat, på arbejdet som hjemme. Snakkede jeg med nogen, så varede det ikke længe, inden det handlede om masterne. Jeg husker, at sommeren 1998 holdt vi ferien i Norge, men det blev slet ingen ferie, for jeg tænkte ikke på andet end masterne.

Vi masteramte havde et godt sammenhold og et af vore tiltag gik ud på at samle underskrifter mod masteprojektet. Underskriftsindsamlingen gik fantastisk fint. Der blev samlet ind i Voldby forsamlingshus, på min arbejdsplads, ældre klubben på Birkely og ved Kvickly. Hele familien deltog med at samle underskrifter og inden 14 dage havde vi og andre indsamlere fået mere end 3000 underskrifter, som i forbindelse med et foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg skulle afleveres på Christiansborg.
Det gjorde så ondt på os, at vi var enige om at stå økonomisk solidarisk sammen om at hyre en advokat, som skulle have som speciale at kæmpe mod statslige overgreb på den lille mand. Det var meget let at få masteramte til at give penge, også selvom det var frivilligt og vi ikke kunne garantere et positivt resultat. Langt de fleste var villige til at give kr. 3000.
Jeg husker en familie, som brugte deres feriepenge og det fortæller bare, at vi er villige til at gå gennem ild og vand for at blive af med sådanne grimme master. Der var ingen slinger, og det var fantastisk.
Den 30 kilometer lange masterække delte vi op i passende afsnit med det formål at fjerne landmålernes meterhøje træpæle, som afmærkede den nye masterække. Lodsejerne ved Mesballe havde så mange master i forvejen, at de ikke deltog i kampen mod de nye master, men ellers stod vi sammen. Vores genbo var noget særligt: Hver nat fjernede han landmålernes pæle ved Dolmer og lige så trofast kom landmålerne igen næste dag med nye pæle og det cirkus varede en hel måned! Så opgav landmålerne endelig deres forehavende. Man kan i hvert fald sige, at masterne var snublende tæt på at være en realitet.
Dagbladet Djursland med journalist Mogens Lyng var en trofast støtte og en til to gange ugentligt blev vi opdateret i slagets gang.
Læserbreve blev skrevet på stribe, så politikerne kunne se, at det her mente vi, og at det ikke bare var en enkelt lodsejer, der var grundig sur på el-motorvejen, som gik under det falske navn af '150 kV forbindelsen Åstrup-Mesballe'. Med avisens hjælp blev masterne gjort til en folkesag.
Vi var så heldige, at en af de masteramte, Sigrid Bluhme fra Skindbjerg Ådal, både evnede og interesserede sig for at sætte sig ind i den komplicerede lovgivning, som transmission er. Sigrid fik aftalt mange møder med amtspolitikerne, og det skete mere end en gang, at jeg var bisidder for Sigrid. Det sidste møde som bisidder blev holdt på Amtsgården, hvor amtsborgmester Johannes Flensted Jensen og Jens Tang (embedsmand i administrationen) deltog. Jens Tang var særlig godt inde i sagerne, og det var antagelig ham, der var vores aller værste modstander. Sigrid havde fri adgang til møder med amtsborgmesteren og kunne uden forudgående aftale bare gå til et møde og på sådan et møde blev kort ridset alle fejlene op ved projektet med klar besked om, at dette var det sidste, for Sigrid ville fortsætte til advokaten og bede om, at han startede en retssag mod amtet / og evt. også Energistyrelsen. Amtsborgmesteren ønskede mindst af alt en retssag, så han meddelte promte, at han næste dag ville bede Miljø- og Energiminister Svend Auken om at stoppe masteprojektet. Jeg er overbevist om, at uden Sigrid var masterne kommet op.

I dag, 10 år efter de forfærdelige masteår, nyder jeg at kunne se ud over markerne uden master og det er rigtigt, rigtigt dejligt. Også 15 kV ledningerne er væk, så nu har svalerne ingen steder at sidde mere. Vi snakker stadig om masterne og om Sigrid og det store arbejde, hun gjorde. På nethinden har vi stadig billedet af gigant-masterne. Vi glemmer aldrig den sag.

Gerda Rasmussen
Kristiansmindevej 16
8500 Grenaa
Thorsø Mark, d.31-03-2008
Vis mindre

Mastehistorie: "Her er herlighedsværdier i millionstørrelsen og såfremt masteprojektet blev gennemført, er der ingen tvivl om, at jeg ville lide så stort et værditab, at det ville gå i minus."
Vis mere

Havdal 2 er en landbrugsejendom og jeg var 1½ år gammel, da mine forældre købte gården 2. marts 1949. Det var dengang en alsidig landbrugsvirksomhed og siden 1965 har jeg stået for driften. Efter overtagelsen af ejendommen i 1975 ændredes driften til primært at dreje sig om smågriseproduktion.
Landbrugsejendommen er beliggende på det lavtliggende sorte jord, som er hævet havbund og hvor der altid kan forventes en rimelig høst, mens ejendommens højtliggende arealer ligger på en sydskråning, og hvor afgrøderne kan få den fulde udnyttelse af solvarmen. Derudover er der en god blandingsskov, som giver brænde og optimale betingelser for råvildtet. Ejendommen ligger på et arkæologisk spændende sted, da jeg gennem årene har fundet mange stenalder-redskaber. Her er herlighedsværdier i millionstørrelsen og såfremt masteprojektet blev gennemført, er der ingen tvivl om, at jeg ville lide så stort et værditab, at det ville gå i minus.
Det står ikke helt klart for mig, hvornår jeg første gang hørte om masteprojektet. Men på et tidspunkt kunne folk ikke snakke om andet end det nye masteproblem, og da begyndte jeg at læse om det i dagbladet Djursland. Den nye masterække berørte mig ikke direkte, da jeg ikke skulle lægge jord til nye højspændingsmaster eller have ledningerne over mine marker. Men masterækken ville alligevel komme så tæt på mine matrikler, at jeg hver dag havde udsigt til disse hæslige ståltingester fra mit køkkenvindue. Mine daglige ture i skoven ville også blive ændret, da råvildet, som jeg dagligt nyder fra køkkenvinduet, sikkert ville forsvinde. Jeg kan ikke forestille mig, at dyrene ville kunne leve i den larm, der kommer fra 400 kV summende ledninger, især i fugtigt vejr. Magnetfelterne vil sikkert også få dyrene til at søge nye græsgange. At magnetfelter er sundhedsskadelige, kan politikerne ikke snakke sig fra.

På intet tidspunkt blev jeg informeret fra den planlæggende myndighed, der var Midtjyske Net. Fra sidelinjen oplevede jeg et tæt sammenhold mellem lodsejerne, som ikke fik bare den mindste opbakning fra de folkevalgte politikere. Først da mastesagen blev droppet efter folkeligt pres, stod politikerne frem for at tage æren for, at der skulle kabellægges på Djursland!
Jeg har i årevis været velforsynet med 15 kV højspændingsmaster i de lavtliggende arealer og de var til stor gene, når markarbejdet skulle gøres med stadig større maskiner. Men først i 70'erne blev Havdal kabellagt i forbindelse med etablering af en ny transformerstation, som står i skellet til naboejendommen. Arbejdet med kabellægning blev færdiggjort 75-76 i forbindelse med eksproprieringen af parceller til Grenaa's nye vandforsyning.
Midtjyske Nets og politikernes argumenter for, at kabellægning ikke var en reel mulighed, var prisen for jordkablerne. Det blev oplyst, at kablerne ville koste 290 mio. kr., men da kablerne var blevet nedgravet, så så regnestykket helt anderledes ud: Jordkablerne kostede kun 40 mio. kr.
Hvis politikerne ønsker at sætte skub i affolkningen af landdistrikterne, så er den letteste måde at gøre det på ved at plastre landet til med master og elluftledninger. Jeg kender ingen, som vil have sådanne skrumler stående i baghaven.
Jeg er særdeles tilfreds med, at jeg slap med masteskrækken. Jeg bor her stadig alene og nyder den friske luft og skoven lige uden for entrédøren. Som naturmenneske er den uberørte natur en forudsætning for, at jeg ville kunne trives her.

Ole Givskov
Havdal 2
8500 Grenaa
09/03-2008
Vis mindre

Mastehistorie: "Orla deltog i en TV udsendelse om de farlige magnetfelter, som en amerikansk undersøgelse påviste...De danske undersøgelser blev betalt og ledet af elbranchen selv, så deres resultater er selvfølgelig det stik modsatte af de amerikanske".
Vis mere

Vi er i 1998 en familie, som består af Orla 49 år, Britta 42 år, Lisa 17 år og Jan på 11 år. Vi bor på en lille landejendom med lidt kødkvæg, og derudover har vi begge lidt arbejde ved siden af landbruget. Orla arbejder selvstændig i egen entreprenørforretning og jeg står i en elforretning i Grenaa.
Ejendommen har været vores hjem siden 1972, og vi trives godt ude på landet med det gode naboskab. Troede vi da.
En dag kom vores opmærksomme nabo Bjarne Sørensen med sidste udgave af lokalavisen, Midtdjurs Avis fra d. 6/2-1996 og viste os, at der skulle være en ny række højspændingsmaster lige bag vores stuehus. Bjarne blev også berørt af masterækken, da linjeføringen tog et hjørne af hans ejendom. Vi var i dyb krise og valgte at forsøge at argumentere os af med masterne. Men det var som at slå i en dyne, elselskabet hørte ikke efter vore argumenter og det hele var jo vedtaget på forhånd. Høringsfasen oplevede vi som spil for galleriet. Og vi blev på intet tidspunkt taget afvorligt. Vi var så berørt af at skulle være masteejer, at vi ikke kunne tale eller tænke på andet. Det var en periode i vores liv, vi skulle igennem.
Jeg gik i gang med at klippe alt materiale om masterne ud af aviserne og har gemt det hele i en skrapbog. Orla deltog i en TV udsendelse om de farlige magnetfelter, som en amerikansk undersøgelse påviste. Det handlede om børneleukemi og andre alvorlige sygdomme. De danske undersøgelser blev betalt og ledet af elbranchen selv, så deres resultater er selvfølgelig det stik modsatte af de amerikanske.
Tanken om at skulle være nabo til disse rædsler fik os til til at beslutte os til at forlade ejendommen og bosætte os et andet sted, hvor idyllen ikke var spoleret. Vi var godt klar over, at vi ville miste mange penge med skæmmende master som nærmeste nabo, måske også være stavnsbundne til stedet, men vi ville ikke bo på så grimt og sundhedsfarligt et sted.
Vi deltog i flere offentlige møder, men linjeføringen blev ikke fjernet fra kortet, selvom protesterne fra de berørte borgere var markante og vedvarende.
I efteråret 1997 hørte vi intet til masterne og så troede vi, at projeketet var gået i sig selv igen. Men i januar 1998 blussede problemet op igen, da vi fik besked om at komme til et orienterende møde på Nimtofte Hotel.
Der var mødt mere end 150 vrede lodsejere op sammen med en ivrig presse fra dagbladet Djursland og her stod det klart, at vore modstandere foruden elbranchen, var en enkelt industrivirksomhed og repræsentanten for landboforeningen. Han forsøgte at berolige folk og opfordrede ved mødets slutning til, at vi skulle tage godt imod elbranchens folk, når de kom for at ekspropriere os.
Som et lyspunkt var Sigrid Bluhme kommet til med frisk energi og hun tog uopfordret det sidste ord: 'Vi vil ikke lade os ekspropriere, vi giver ikke en tomme jord til det projekt'.
Mastemodstanderne holdt flere kaffestuemøder, og vi stod sammen om at fjerne landmålernes markeringer i landskabet, underskriftindsamling, engagere en advokat, og inden året var omme, var der ikke mere at klippe ud af aviserne til skrapbogen.
En dejlig forårsdag i 1999 var forsiden af Dagbladet Djursland pyntet med Dannebrog og endelig var sejren hjemme: Ingen master på Djursland, men jordkabler og de kom heldigvis langt væk fra vore matrikler. Vi bor stadig på ejendommen, børnene er flyttet hjemmefra, der kommer børnebørn og vi har haft nogen dejlige år her uden mastesnakken.
Britta Birch
Hovedvejen 19
8586 Ørum Djurs
7. marts 2008
Vis mindre

Mastehistorie: "Den merpris en kabellægning kostede var så lille, at det ikke kunne mærkes på elregningen..Jeg mener, at elbranchens folk omgås sandheden lemfældigt."
Vis mere

Familien består af Knud 52 år, Kirsten 49 år, og sønnerne Jens, Søren og Jacob. Vi bor på en slægtsgård og jeg er 3. generation på ejendommen. Den er beliggende i Skindbjerg by sammen med andre gårde, og det betyder, at den tilhørende jord er beliggende uden for byen. I 1974 overtog jeg gården og den blev drevet med køer, grise og lidt høns i ca. 30 år, hvorefter driften blev ændret til udelukkende at være svineproduktion.
Jeg blev informeret om masteprojektet igennem dagspressen og lokalbefolkningen, og det gik ret hurtigt op for mig, at masterækken var projekteret til at skulle ligge mindst 500 væk fra Skindbjerg. Tværs over markerne og over min skov var det meningen, at jeg skulle lægge jord til hele 3 højspændingsmaster med tilhørende summende elledninger. Masterne skulle være lige så høje som Grenaa's kirketårn, så de 15 kV master, jeg i forvejen havde spredt ud over markerne, hørte til småtingsafdelingen.
Jeg er et udpræget naturmenneske med stor interesse for at passe godt på naturen, så mine efterkommere kan overtage gården i mindst lige så god stand, som jeg selv har fået den. Derfor var jeg godt træt af at få masterne plantet ude ved skoven, det duer slet ikke. Når jorden bearbejdes af de store maskiner, så er det utrolig generende, at skulle tage hensyn til alle de mange master, der er rejst i markerne. I mejetærsker instruktionsbogen står, at der ikke må gøres holdt under højspændingsledninger, men hvad der er grunden til det, ved jeg ikke. Master er ingen pryd, de skæmmer i aller højeste grad. Og derfor er jeg meget glad for, at det ikke blev til noget.
En dag i begyndelsen af 1998 fik vi besked fra Midtjyske Net om, at der blev holdt et orienterende møde i Kolind, og det var det eneste møde, jeg deltog i. Landbrugskontoret var repræsenteret og en del fra elbranchen, men tilsyneladende ikke en eneste politiker. Lodsejerne forstod slet ikke, at der ikke kunne kabellægges. Den merpris en kabellægning kostede var så lille, at det ikke kunne mærkes på elregningen. Der blev debateret ivrigt og sagt for og imod projektet, men de fleste havde nok det indtryk ved mødets afslutning, at masterækken kom.
Jeg mener, at elbranchens folk omgås sandheden lemfældigt. På mødet fik vi at vide, at en kabellægning ville koste 290 mio. kr. og da der et par år senere alligevel blev kabellagt, så var prisen meget mindre end prisen for masteprojektet.
Der er gået 10 år, siden vi stod sammen om at forpurre masteprojektet. Jeg driver nu gården sammen med en af sønnerne og ingen af os tænker mere på den tid, hvor vi næsten ikke kunne tale om andet end master.

Knud Sørensen
Skindbjergvej 34
8500 Grenaa
Skindbjerg d. 10. marts 2008
Vis mindre

Mastehistorie: "Vi vidste intet om magnetfelter eller noget om sådan en masterække, og vi var heller ikke blevet klogere efter mødet. Jeg føler ikke, at Midtjyske Net var ærlige over for lodsejerne og de interesserede sig heller ikke for os."
Vis mere

Vi var for 10 år siden en ung familien, som bestod af Henrik og Bodil Nielsen og 1½ barn. Ejendommen købte vi 5 år tidligere og den er en nedlagt landejendom med et jordtilliggende på 3 td. land. Bygningerne og jorden ligger tæt ved landevejen.
Vi hørte første gang om masteprojektet på 42 meter høje stålmaster, da vi fik et brev fra Midtjyske Net. Der blev inviteret til et møde på Nimtofte Hotel og der var mødt mange mennesker op for at høre mere om projektet. Vi fandt ud af, at linjen ikke ville berøre os direkte, da masterne skulle stå på naboens mark, men de ville alligevel komme meget tæt på os, da det var meningen, at de kun skulle stå 150-200 meter fra vores stuehus. Vi følte, at det var rigtigt træls at skulle have udsigten spoleret med sådanne kæmpemaster. Vi vidste intet om magnetfelter eller noget om sådan en masterække, og vi var heller ikke blevet klogere efter mødet. Jeg føler ikke, at Midtjyske Net var ærlige over for lodsejerne og de interesserede sig heller ikke for os. Ingen af de fremmødte var begejstrede for flere master som nabo. Debatten viste, at alle var utilfredse og ingen ville støtte projektet. Jeg havde en følelse af afmagt, da vi forlod mødet. Hele masteprojektet var bestemt på forhånd, og det var ikke til at ændre.
Ved den efterfølgende modstand mod højspændingsmasterne var der heller ingen hjælp at hente hos kommunal- eller folketingspolitikerne.
Der er nu gået 10 år siden vi havde mastedebatten og det var dejligt, at vi fik kablerne i jorden langt væk fra os, da der selvfølgelig også er magnetfelter ved kabellægning. Vi slap med skrækken, men det er desværre ikke alle, der gør.
Henrik Nielsen
Kristiansmindevej 14
Thorsø Mark
8500 Grenaa
Den 30. marts 2008
Vis mindre

Mastehistorie: "Opbakningen fra vore folkevalgte politikere var pinlig. Jan Petersen (A), der bor ovre i Sangstrup sagde lakonisk, at han havde kæmpet mod elselskabet i et helt år, og han ville ikke spilde mere tid på det".
Vis mere

Familien består af Tove og Henning og vi har tre børn. Vi bor på en lille gård med et jordtilliggende på 22 t. ld. Vi har boet her i 35 år og købte stedet, fordi det tilfældigvis blev til salg. Henning er opvokset på Kristiansminde og har derfor en god tilknytning til stedet. Vi kan lide at bo på landet med den friske luft og gode udsigt ud over markerne. Hennings lidenskab er heste, og de hører naturligt hjemme hos os.
Omkring et årstid før mødet på Nimtofte Hotel begyndte vi at læse om masteprojektet i avisen, og så begyndte naboerne også at snakke om masterne. Efterhånden gik det op for os, at den nye masterække, højere end tårnet på Grenaa kirke, skulle stå hos naboen kun 50-60 meter fra vores stuehus. Det betød, at hver gang vi kiggede ud af køkkenvinduet, så var det masterne, der spolerede hele udsigten. Ligegyldigt hvor vi færdedes på ejendommen, så fyldte masterne det hele. Vi følte ikke, vi kunne gøre noget ved det, og der bredte sig en stemning af magtesløshed. Alt synes bestemt på forhånd, og det kunne vi ikke ændre ved. Højspændingsmaster er noget af det grimmeste, jeg ved. Vi kører ofte til Ålborg, og det er forfærdeligt at se på alle de master, som findes ved E45 motorvejen. Vi ser næsten ikke andet end master, og jeg hader virkelig de master. Det er ikke til at holde ud at tænke på, at de grimme master skulle komme hos os.
Vi havde 2 hjemmeboende børn og jeg har altid ment, at magnetfelterne fra vekselstrømskabler er farlige, især hos børn, men vi kan ikke få noget rigtigt at vide om det. Det var en forfærdelig tanke, at der skulle komme master hos os, også fordi vi så ikke kunne sælge vores lille gård. Vi kender ingen, der vil have en bolig med udsigt til støjende kæmpemaster.
På Nimtofte Hotel deltog vi i et møde, som var arrangeret af Midtjyske Net. Der blev serveret øl, vand og kaffe, måske med håb om, at masterne så bedre kunne glide ned. Ingen af de fremmødte ville have de høje master, og alt synes helt uoverskueligt. Der var ingen hjælp at hente nogen steder. Folketingsmedlem Else Winther Andersen var mødt op i ternet jakke, men hun glimrede ved ikke at gøre noget overhovedet. Det så ikke godt ud. På mødet markerede en kvinde ved navn Sigrid Bluhme sig, og hun var kraftig modstander af hele masteprojektet, så det kunne jo være, at vi var heldige, at det gik alligevel. Det skulle senere vise sig, at hun havde tid, og lagde et kæmpearbejde i at få omgjort masteprojektet til fordel for jordkabler, og det lykkedes da også til sidst. Hun er en stædig kvinde, der ikke vil have dem op. Vi taler tit om, at hvis Sigrid ikke havde ofret al den tid på at vælte masterne, så var de kommet. Hun burde belønnes med et medalje.
Vi bidrog til mastekampen ved underskriftsindsamlingen og der var hjælp at hente alle steder, også hos byboerne. Da landmålerne med pæle markerede, hvor de nye fundamenter til masterne skulle være, så ryddede Henning marken igen, og det gik der nok 2-3 timer med hver gang. Vi bidrag også med 3000 kr., som advokaten skulle have for at støtte os i kampen mod masterne, men det er småpenge sammenlignet med, hvad en ny masterække kunne ødelægge for os. Avisen orienterede os flittigt med mastenyheder, og vi oplevede dialog og optimisme og prøvede at leve i håbet om en god slutning, selvom jeg en overgang var meget bange for, at masterne alligevel kom op. Når der var tunge skyer, så trøste-snakkede vi med naboerne og blev enige om, at vi får sgu ikke de master. Sigrid Bluhme skal nok ordne det.
Opbakningen fra vore folkevalgte politikere var pinlig. Jan Petersen (A), der bor ovre i Sangstrup sagde lakonisk, at han havde kæmpet mod elselskabet i et helt år, og han ville ikke spilde mere tid på det. Så jeg siger: Elselskaberne har tilsyneladende frit spil med hensyn til at overtræde loven, for politikerne har givet op over for den magtfaktor! Amtsborgmester Johannes Flensted Jensen var langt mere lydhør over for de masteramte, og det skinnede igennem, at han stod i begge lejre.
I dag taler vi stadig om masterne og minder hinanden om, hvor fantastisk godt det var, at de ikke kom. Vi er meget, meget taknemmelige for, at de ikke kom. Når jeg ser ud over markerne, så kan jeg ikke lade være med også at have et billede med masterne. Mastesagen glemmer vi aldrig. Det er en befrielse, at de ikke kom her, men trist, at andre må leve med dem. Vi håber, at 'Landsforeningen for elkabler i jorden' kan vælte Danmark, så landet kan blive kønnere og uden angst for magnetfelterne.

Tove og Henning Rasmussen
Tørhøjvej 1
Kristiansminde
8500 Grenaa
Den 1. april 2008
Vis mindre